Som én stor familie

- Når vi ikke kan se lyset for enden af tunnelen, så hjælper hospitalsklovnene os med at forstå, at det hele nok skal gå. De giver det dér lille lysglimt i en hverdag, hvor man går det værst tænkelige igennem, fortæller Caroline Heidemand, der er mor til Otto på fem år, som lider af svær kronisk forstoppelse og cyster i rygmarven.

Udover Otto består familien af storesøster Ebba på syv år og far Tobias. Familien bor i Nexø på Bornholm og er fast tilknyttet Rigshospitalet, hvor de går til kontrol hver 4-6 uge. Siden Ottos fødsel har familien tilbragt mere tid på hospitalet end i deres eget hjem på Bornholm og deres forhold til hospitalsklovnene er blevet familiært:

- Hospitalsklovnene er en meget stor og vigtig del af vores families liv. Vi har lært dem at kende på et plan man nok ikke kan forestille sig, fordi vi har været indlagt mange gange og i lange perioder ad gangen. Den ene gang var vi indlagt i 9 uger,” fortæller mor Caroline og fortsætter:

- Hospitalsklovnene giver os håb og lyst til at kæmpe videre. De kender hele familien rigtig godt og de har været med os igennem alt det, der er så umenneskelig hårdt. Vores familie havde ikke klaret det uden klovnene Bib, Smille, Victor og Vida. Jeg føler, at vi er i familie med dem alle sammen,” siger Caroline.

Et helt særligt bånd

Familien har kendt hospitalsklovnene siden Otto var spædbarn, og Otto og klovnene er rigtig gode venner:

- Hospitalsklovnene gør mig glad, og vi er de ’bedsteste’ venner. Vi laver en masse fjolleri sammen, og vi leger købmænd,” fortæller 5-årige Otto.

Udover at være gode legekammerater til Otto har de en fuldstændig unik virkning på ham. Mor Caroline mindes særligt én episode, hvor Otto er i en kritisk tilstand og bliver fløjet til behandling på Rigshospitalet. Her ligger han i respirator på intensiv, da hospitalsklovnen Bib besøger ham:

- Han synger en sang fra Bamse og Kylling, og da han gør det, så overtager Otto selv sin vejrtrækning. Jeg tror simpelthen at Otto kan mærke, at Bip er der. Så tænkte jeg: ’De kan noget magisk de hospitalsklovne’. Det er et helt vildt øjeblik,” fortæller Caroline, der stadig får tårer i øjnene, når hun mindes oplevelsen.

En tryg og opmærksom hånd til storesøster Ebba

Storesøster Ebba har også stor glæde af hospitalsklovnene, når lillebror Otto er indlagt, og det betyder ubeskrivelig meget for mor Caroline, at klovnene også tager hånd om hende i de svære perioder:

- De kan hjælpe Ebba til at få tankerne væk fra, at lillebror har det dårligt. De hjælper, så Ebba også mærker, at hun er speciel. Det er ikke kun Otto, der er det. Hun er ligeså vigtig som lillebror, og det gør de en stor dyd ud af, når de er sammen med hende,” fortæller Caroline.

Hospitalsklovnene gør det sjovt for Ebba at være på hospitalet og får lillebrors sygdom til at træde i baggrunden:

- Hun siger, at de er hendes bedste venner. Ebba synes, at det er virkelig sjovt at være på hospitalet, når klovnene er der. Og det er så vigtigt for mig som mor, fordi vi jo desværre er nødt til at bruge en masse tid derinde,” siger Caroline.

Det er ikke kun mor Caroline, der har bemærket at Ebba er vigtig for hospitalsklovnene. Ebba siger ofte selv efter hospitalsbesøgene:

- Mor, de kan også godt huske mig. Det er ikke kun Otto.”

Hospitalsklovnene betyder faktisk så meget for Ebba, at hun til fastelavn valgte at klæde sig ud som hospitalsklovnen Vida. Som Vida pustede Ebba balloner op og legede med de andre børn som en rigtig hospitalsklovn.

Meget mere end leg

Hospitalsklovnene er også meget opmærksomme på både forældre og bedsteforældre, fortæller Caroline:

- Nogle gange henter de kaffe til én, andre gange kan de se, at man har brug for en krammer. Det kan også være at de leger med Otto et øjeblik, hvis de kan se, at jeg har brug for et lille pusterum. Det er ikke noget, jeg skal bede om – de ser behovet og handler ud fra det.”

Ottos forældre, Caroline og Tobias, er blevet meget overrasket over hospitalsklovnenes faglige niveau.

- Hospitalsklovnene er helt vildt dygtige. De har en særlig veludviklet radar, når de kommer ind i et rum. De kan se, hvad børnene har behov for, og de kan få et barn til ikke at føle sig sygt og anderledes. Barnet føler sig unikt og som bedste venner med dem. Det hele er på barnets præmisser, og det er barnet, der sætter dagsordenen. Hvis Otto har lyst til at puste sæbebobler, så gør de det. Hvis han hellere vil lave 30 ballondyr, så gør de det,” fortæller Caroline og tilføjer:

- Man kan tydeligt se, at selvom det bare ligner leg, så er det meget mere end det. Hospitalsklovnene er ikke bare for sjov, afslutter Caroline.

Som det ser ud nu, skal Otto fortsætte med at gå til kontrol på hospitalet og ser frem til endnu flere gode oplevelser med hospitalsklovnene.

Støt vores arbejde og spred glæde